Har du isninger i tænderne?

Isninger

Isninger i tænderne er et udbredt problem, som ofte viser sig i forbindelse med indtag af sure, søde, varme og kolde mad- og drikkevarer. Mange oplever også isninger, når kold luft rammer tænderne. Der er således en række ting, der kan forårsage den skarpe og smertefulde fornemmelse af isninger i tænderne, og derfor lever mange mennesker med dette problem.

Lider du også af hurtige og smertefulde jag i tænderne? Så er der god grund til at kontakte din tandlæge på Østerbro for at få set nærmere på problemet og påbegynde behandlingen.

Blottede tandhalse – årsagen til isninger i tænderne

En tand består af flere forskellige “lag”, som hver især har en særlig funktion. En tands yderste lag kaldes emalje, og dette lag har til formål at beskytte tanden. Indimellem sker det, at emaljen brydes, hvilket blotter de underliggende tandkanaler, der fører ind til tandens nerve. Denne tilstand kaldes for blottede tandhalse og giver isninger i tænderne.

Slitage, en dårlig fyldning, et hul eller en revne i tanden er hyppige årsager til blottede tandhalse. Hård og uhensigtsmæssig tandbørstning er ligeledes ofte skyld i isninger i tænderne, da dette får tandkødet til at trække sig tilbage, hvormed tandhalsene blotlægges. Og når tandkødet først har trukket sig tilbage, er der desværre ingen mulighed for, at det kan komme frem igen.

Smerten der opleves i forbindelse med isninger i tænderne opstår som resultat af, at emaljen ikke er til stede til at yde beskyttelse mod sure, søde, varme eller kolde mad- og drikkevarer. Uden emalje vil de udefrakommende ting påvirke tandens nerve, og det er altså dette, der er kilden til problemet.

5 gode råd til at undgå isninger

Isninger i tænderne får i mange tilfælde folk til at undgå visse madvarer og drikke, som de af erfaring ved leder til smerter i tænderne. Isninger har altså en markant hæmmende effekt på den, som lider af problemet.

Heldigvis er der meget, både du og din tandlæge kan gøre for at forebygge og ikke mindst afhjælpe problemet, og neden for får du derfor fem gode råd til, hvad du skal gøre, hvis du lider af isninger i tænderne:

  1. Brug en blød tandbørste og den rette børsteteknik.
  2. Gå regelmæssigt til tandlægen og få foretaget tandrensning for at fjerne bakteriebelægninger.
  3. Få behandlet eventuelle ubehandlede huller.
  4. Tal med din tandlæge om dine muligheder for at få tandhalsene lakeret.
  5. En rodbehandling kan i nogle tilfælde være eneste vej til at blive smerterne kvit. Hvis dette er tilfældet hos dig, kan du kan få en rodbehandling på Østerbro, som kan afhjælpe problemet.

Langeliniebroens Tandklinik
Fridtjof Nansens Plads 2
2100 København Ø
70 24 80 00

You may also like

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *